Smørrebrødsjomfru

Mangler du et job eller søger du bare nye udfordringer? Har du en forkærlighed for smørrebrød og ønsker du at give gæsterne en god oplevelse hver gang? Så er det måske lige dig vi mangler i Svane teamet!

Vi søger en smørrebrødsjomfru på deltid til ca. 25-30 timer alt efter den aftale vi laver med dig. Du kommer til at være en del af den daglige drift på Svanen og kommer både til at arbejde i hverdagene, men også hver anden weekend.

Dine primære opgaver på Svanen vil være:

Smørrebrød

Kolde og lune anretninger

Daglig rengøring

Kundekontakt

Vi forventer af dig:

Du som minimum har lidt erfaring indenfor faget

Du kan lide at lave klassisk dansk smørrebrød

Du er mødestabil, fleksibel og servicemindet

Du er god til at samarbejde med dine kollegaer, også når det går stærkt

Hos Café Svanen er vi et team, som arbejder seriøst og målrettet, men samtidig har vi også fokus på det sociale blandt personalet. Vi er et team i forskellige aldersgrupper, hvilket kun er en fordel og giver os rig mulighed for at lære af hinanden. Vi er en virksomhed i udvikling med fokus på gode råvarer og høj kvalitet.

Vi indkalder løbende til samtaler og stillingen bliver besat, når den rigtige dukker op. Løn aftales ved ansættelse og efter dine kvalifikationer.

Send os en mail på info@cafesvanen.dk med et cv og en ansøgning og så glæder vi os til at høre fra dig.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen kan du kontakte ejer Mathias Damhus på tlf. 59430628